Studentermedhjælper med stærkt projektledergen

Har du et stærkt projektledergen, og trives du i en koordinerende rolle, hvor struktur og overblik er blandt nøgleordene?

Der er høj efterspørgsel på vores SAC Planning Team, og vi søger i den forbindelse en studentermedhjælper, der har lyst og evne til at bidrage med følgende:

    • Skabe overblik over markedet for planlægningsløsninger
    • Monitorere stillingsopslag
    • Deltage i PoC´er ift. kommunikation, opfølgning m.m.
    • Udarbejde powerpoint-materiale
    • Deltage i events, herunder opfølgning på deltagere m.m.
    • Varetage administrative opgaver ift. mødereferater, opdatering af excel-ark, booke møder osv.

Listen af opgaver er ikke udtømmende. Hos os får du rig mulighed for at få indflydelse på dine arbejdsopgaver, som derfor kan variere.

Om dig

Det forventes, at du kan arbejde meget selvstændigt, og har det fornødne drive til at sikre fremdrift i opgaver. Du vil få et stort ansvar og få rig mulighed for faglig udvikling. Vi søger dig, der:

    • Er på dit andet år af en relevant bachelor på fx CBS eller Københavns Universitet
    • Er struktureret samt tænker og arbejder selvstændigt
    • Har interesse for IT samt evne til at kommunikere på et letforståeligt sprog, på dansk såvel som på engelsk
    • Har god forretningsforståelse
    • Har gode samarbejdsevner
    • Er detaljeorienteret
    • Har et højt fagligt niveau og er analytisk begavet
    • Har lyst og evner til at gøre en forskel hos os og vores kunder

Du vil blive en del af et IT-konsulenthus i rivende udvikling samt et hyggeligt socialt fællesskab, som vi udlever gennem medarbejderdage med sjove arrangementer samt én årlig tur til udlandet.

Ansættelsesvilkår

    • Arbejdstid forventes at være 1-2 dage pr. uge men kan tilpasses den rette ansøger
    • Stor fleksibilitet ift. planlægning af opgaver efter studiemæssige forpligtelser
    • Betalte medarbejderture og arrangementer
    • Arbejdssted: Marielundvej 43, 2730 Herlev

    Interesseret i jobbet? Send os dit CV og en kort motiveret ansøgning (max 1 side).

    Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Projekt- og Kommunikationsansvarlig Ida Bjerg Fält-Hansen på telefon 3163 4125 eller mail iha@innologic.dk

    Om os

    Innologic er et Analytics konsulenthus stiftet i 2005 med 25 konsulenter. Vi arbejder for de allerstørste virksomheder i Danmark, er blandt de største i vores segment og får topkarakterer af kunderne for de opgaver vi løser. Vi blev i 2020 kåret af Computerworld som Danmarks bedste IT-virksomhed i kategorien Business Intelligence samt som den 7. bedste IT-virksomhed i Danmark.

    Vi har kontor i København og Skanderborg og leverer primært projekter i Danmark.

    Frist:

    4. september 2023

    Arbejdstid:

    Deltid

    Arbejdssted:

    Marielundvej 43b, 2730 Herlev

    Kontaktperson:

    Ida Bjerg Fält-Hansen
    Project and Communications Manager
    Tlf: 31 63 41 25