Studentermedhjælper med flair for design

Har du sans for æstetik og branding, og trives du i en kreativ rolle, hvor du skal være med til at skabe og levere content og grafik, der passer inden for rammerne af brandet? 

Der er fart over vores marketingteam, og vi søger i den forbindelse en studentermedhjælper, der har lyst og evne til at bidrage med følgende: 

  • Grafisk design herunder videoskabelse og billedredigering i Adobe 
  • Udvikle og vedligeholde hjemmeside i WordPress  
  • Deltage i ugentlige opsamlingsmøder 
  • Bidrage med ideer til marketingteamet 
  • Varetage adhoc kommunikationsopgaver samt evt. øvrige forefaldende studenteropgaver  

Listen af opgaver er ikke udtømmende. Hos os får du rig mulighed for at få indflydelse på dine arbejdsopgaver, som derfor kan variere.   

Om dig 

Det forventes, at du kan arbejde meget selvstændigt, og har det fornødne drive til at sikre fremdrift i opgaver. Du vil få et stort ansvar og kreativ frihed samt rig mulighed for faglig udvikling. Vi søger dig, der:  

  • Er i gang med en relevant bachelor eller erhvervsakademi uddannelse  
  • Er struktureret samt tænker og arbejder selvstændigt 
  • Har god forståelse for corporate branding  
  • Er detaljeorienteret og har gode samarbejdsevner 
  • Har et højt fagligt niveau og er visuelt begavet 
  • Det er et plus hvis du er bekendt med Adobe pakken samt WordPress eller lign 

Du vil blive en del af et IT-konsulenthus i rivende udvikling samt et hyggeligt socialt fællesskab, som vi udlever gennem medarbejderdage med sjove arrangementer samt én årlig tur til udlandet. 

Ansættelsesvilkår 

  • Arbejdstid forventes at være 1-2 dage pr. uge men kan tilpasses den rette ansøger 
  • Stor fleksibilitet ift. planlægning af opgaver efter studiemæssige forpligtelser 
  • Betalte medarbejderture og arrangementer 
  • Tilknytning til vores Herlev-kontor med mulighed for hjemmearbejdsdage 

Interesseret i jobbet? Send os dit CV og en kort motiveret ansøgning (max 1 side). 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Projekt- og Kommunikationsansvarlig Ida Bjerg Fält-Hansen på telefon 3163 4125 eller mail iha@innologic.dk. 

Om os 

Innologic er et Analytics konsulenthus stiftet i 2005 med 31 konsulenter. Vi arbejder for de allerstørste virksomheder i Danmark, er blandt de største i vores segment og får topkarakterer af kunderne for de opgaver vi løser. Vi blev i 2020 kåret af Computerworld som Danmarks bedste IT-virksomhed i kategorien Business Intelligence samt som den 7. bedste IT-virksomhed i Danmark. 

Vi har kontor i København og Skanderborg og leverer primært projekter i Danmark. 

 

Frist:

17. juni 2024

Arbejdstid:

Deltid / Student

Arbejdssted:

Marielundvej 43b, 2730 Herlev

Kontaktperson:

Ida Bjerg Fält-Hansen
Project and Communications Manager
Tlf: 31 63 41 25