3 vigtige HR-nøgletal

Den nye ferielovgivning har givet masser af udfordringer med hensættelser, overgangsordninger osv. Vi har haft fornøjelsen af at skabe et overblik ift. disse HR data og transformere lange lister til KPI’er præsenteret i et lettilgængeligt Lumira dashboard.  

Den nye ferielovgivning rejser en række nye spørgsmål;  

  • Hvor meget ferie har jeg tilbage fra den gamle ordning? 
  • Hvor meget skal der hensættes til ferie?  
  • Kan vi bemande sommerferien?

For at kunne besvare disse spørgsmål, er det vigtigt at have nogle overordnede nøgletal på plads, men også kunne se de detaljerede data for hver enkelt medarbejder. Alle lige fra HR og Finans skal nemt kunne tilgå data og får et hurtigt overblik. 

 

Dette er nogle af de nøgletal som dashboardet indeholder:

 

1. Ferie

Her kan du se alle feriedagene som dine ansatte mangler at holde. Du kan se tallene på et overordnet niveau, slice og dice på tværs af køn, alder, tid og jobfunktion, eller dykke ned på den enkelte medarbejder i din afdeling.  Med dette nøgletal, kan du som leder få et overblik over om din afdeling er korrekt bemandet til sommerferien samt sikre at dit budget kan håndtere ferieafvikling.

 

2. Sygefravær

At få et indblik i både kort- og langt sygefravær er vigtigt, så en leder kan handle proaktivt på stress og trivsel. Ved at slice og dice sygefravær ift. jobfunktion, kan lederen spotte trends mellem sygefravær og jobfunktion. Kan der være jobfunktioner, som oftere rammes af stress end andre? Og hvad kan virksomheden gøre ved dette? Har vi en udfordring med medarbejderne i senioralderen og burde vi skabe en seniorordning, så de kan gå ned i tid, men forsat bidrage med deres viden?

 

3. Registrerede MUS-samtaler

Dette nøgletal holder styr på hvor mange MUS-samtaler der mangler at blive afholdt, samt fordelingen på tværs af afdelinger. Herved sikres mulighed for opfølgning på manglende overholdelse af deadlines.

 

Lumira dashboard

Applikationen er udarbejdet med et adaptivt set-up, så dashboardet kan åbnes såvel på PC, tablet eller mobil. Overblik og tilgængelighed var topprioriteter for denne løsning og fokus var på at skabe en æstetisk og funktionel løsning, som selv de mindst it-kyndige ledere vil kunne anvende uden at skulle bruge hjælp fra IT- afdelingen.

 

 

Lumiraløsningen skulle både give et visuelt indblik i ferieafviklingen, men også tillade den enkelte leder at afdække forhold på medarbejderniveau. Øverst bliver de udvalgte KPI’er vist, mens man nedenfor får en grafisk visning på et mere detaljeret niveau.

For ferie KPI’en vises det samlede antal feriedage, samt en søjle, hvor det rødskraverede område, indikerer mængden af afviklede dage, mens det gråskraverede indikerer de resterende feriedage for det indeværende ferieår.

Under ferie KPI’en for hele afdelingen, vises en tabel for de specifikke medarbejdere; sorteret efter i faldende orden efter antal feriedage til gode. Det er ligeledes muligt for lederen at se en yderlige opdeling af ferie; ferie med løn, ferie uden løn, særlige feriedage og øvrige, som kan foldes yderligere ud. Ferie er nemlig ikke bare ferie – det har en effekt på medarbejdertrivsel, bemanding og økonomi.