Virksomheder af denne type opererer typisk inden for vidt forskellige områder i selvstændige selskaber, ofte uden egentlig interaktion. Data er ikke harmoniserede og har forskellige tekniske formater, dubletter eksisterer. Ligesom ved Replication vil der være behov for at Senior management kan se udvalgte aggregerede data på tværs af selskaber, hvorimod det enkelte selskab typisk kun efterspørger egne data. Da dataarkitekturen i kildesystemer er mangfoldig, vil harmoniseringsopgaven være tilsvarende stor. Man kan her overveje om man i BI sammenhæng ikke blot skal afspejle den ”silo” organisering der eksisterer for at tilfredsstille den selskabsspecifikke rapportering, altså separat dataarkitektur pr. selskab. Oven på dette bygges en konsoliderings dataarkitektur hvor kun nødvendige data harmoniseres til et aggregeret niveau som Senior management efterspørger. Kontroversielt i forhold til EDW tankegangen? – ja bestemt, men stærkt omkostningsreducerende og med tilnærmelsesvis samme forretningsværdi. Data governance i denne type virksomheder har typisk lav bevågenhed og måske skal BI funktionen blot acceptere dette faktum og i stedet tage ansvar for harmonisering i eget regi med fokusering på data som efterspørges til overordnet rapportering.