SAPs revolutionerende SAP HANA platform har fart på! Vi ser nu virkelig effekten af den modningsproces platformen har gennemgået i takt med at stabilitet, licensforhold og funktionalitet er forbedret, og adskillige af vores kunder har enten eller er i gang med at migrere deres SAP datawarehouse til SAP HANA. I Innologic har vi løbende certificeret vores konsulenter i SAP HANA. Senest har 11 Innologic konsulenter i 2015 deltaget i SAP BW on HANA træning hos SAP Danmark med efterfølgende expert-level certificering.
I Innologic ser vi primært en tendens til at kunder vælger at køre et setup med SAP BW som det primære datawarehouse tilføjet et ”side-car” setup, der giver nogle konkrete muligheder for at etablere ikke-strategisk rapportering uden om datawarehouset. På sin vis minder dette setup om noget vi har set mange gange før blot på f.eks. Oracle eller DB2 platformen: at kunder i visse tilfælde etablerer datamodeller eller decideret rapportering uden om datawarehouset. Nogen gange som en strategisk beslutning, men i oftere grad drevet af tilfældigheder eller som en ”protest” mod tunge udviklingsprocesser. I Innologic anbefaler vi at man ser på virksomhedens operating model for at afgøre hvilket arkitektur og agilitet man bør vælge. Læs evt. mere her i et tidligere blogindlæg.
Husk i den sammenhæng på at selv om ETL værktøjet og databasen nu er SAP’s eget i modsætning til tidligere, er overvejelserne de samme: etablering af datamodeller og funktionalitet på ”databaseniveau” uden en langsigtet arkitektonisk overvejelse inde over kan i sidste ende komme til at koste mange penge når løsningen (og evt. SAP BusinessObjects rapportering ovenpå) skal reimplementeres i datawarehouset for at kunne understøtte ændrede forretningskrav relateret til f.eks. dataintegration, autorisationer eller mere avanceret funktionalitet som tidsafhængige hierarkier. Det er ikke nødvendigvis mere ”acceptabelt” at etablere en quick and dirty løsning nu, blot fordi der står SAP på login skærmen…
Som jeg startede med at sige, har HANA platformen fart på. Der udvikles hele tiden ny funktionalitet som hjælper kunder med at forbedre performance og holde omkostninger nede. Indenfor near-line storage og på BW platformen sker der en rivende udvikling, og kunderne kan nu f.eks. nemt administrere om bestemte historiske datamarts f.eks. kun skal optage plads på disk i forhold til memory. Det er en super god udvikling og giver nogle muligheder for at holde den driftsmæssige situation under kontrol. Vi forventer også løbende performance forbedringer på load siden. HANA lover som udgangspunkt en 30% forbedring i load performance, selvfølgelig i høj grad afhængigt af load scenariets udnyttelse af database vs. beregningsbehov. Her bør kunder sørge for at gennemføre en ABAP optimering, for at eliminere uhensigtsmæssig kode i transformationer, der som bekendt ikke kan skubbes ned i HANA. Vi ser desværre i alt for mange tilfælde uhensigtsmæssige løsninger hvor gevinsterne ved en optimering kan være i faktor 100 eller 1000 skalaen.
Kompleksiteten i platformen med dens nuværende udformning fordrer i høj grad at SAP kunder fokuserer på indgående træning i SAP HANA, da det er vores oplevelse at kompleksiteten i høj grad er øget, og at ”best practise” for f.eks. modellering stadig mangler at blive endegyldigt formet – både hos SAP og på kundesiden. Hvis ikke man holder tungen lige i munden stirrer man potentielt ind i risiko for re-implementeringer og tabte investeringer. F.eks. har vi nu i nogle tilfælde op til 11 forskellige modelleringsscenarier på HANA hvor vi før havde 1 til samme formål. På kundesiden vil vi kraftigt anbefale at man sætter sig grundigt ind i mulighederne, og evt. gennemfører træning af udvalgte medarbejder på samme måde som vi altså gør løbende.