… Det kunne godt være teksten på det banner, som forretningen i disse dage sætter op ved indgangen til IT-afdelingen. Forretningsstrategien er på plads, og nu skal den implementeres. Et vitalt element i implementeringen af forretningsstrategien er opfølgning – er vi på rette vej? – skal vi korrigere? – hvor meget skal vi korrigere – og hvornår?
Alt sammen spørgsmål, der besvares igennem den KPI rapportering, der er tilgængelig i virksomhedens dashboards og rapportering – eller er den nu også det?
Implementeringstiden er alt for lang
Lang IT-implementeringstid betyder nogle steder, at de KPI’er, som skal understøtte den vedtagne forretningsstrategi, ikke er tilgængelige i rapporteringsløsningen, før strategien er mange måneder gammel. Og så er det nok for sent, for mange af de strategiske ændringer er allerede sat i gang og måske endda afsluttet, inden IT vender tilbage.
Kvalitet i rapportering kræver oftest aktiviteter som kravsspecifikation, ’Impact assessment’, udvikling, test, dokumentation og træning. En noget omfattende og uhensigtsmæssig lang implementeringsproces, der går mod et her-og-nu behov i forretningen.
Ny KPI i morgen
Fra forretningens side kan et meget validt krav derfor være en mere agil udviklingsmodel, der kan sikre implementering af nye kritiske KPI’er på timer frem for uger eller måneder.
Men i et sådan setup vil det dog ikke vare længe før forretningen vil opleve et behov for at genbruge sit banner: ’Vi finder os ikke længere i det!’. Denne gang er det fejlbehæftede KPI’er, ustabile rapporteringsløsninger, lange svartider og brud på datasikkerheden, der er problemet.
Men hvem har ret?
- Forretningen, der ikke kan acceptere at skulle køre i blinde over en længere periode og hvor det netop er kritisk at få fakta omkring performance og resultater.
- IT, som har designet sine processer således, der sikres høj kvalitet og stabilitet i BI-løsningerne.
Begge parter er nok det rigtige svar. Løsningen ligger i at implementere en governance model og en tilhørende arkitektur i virksomhedens rapporteringssystem. Fokus skal ikke alene være på at levere høj rapporteringskvalitet i dag, men også på at være forberedt på de KPI ændringer, vi alle ved kommer i morgen, når forretningsstrategien justeres.
Det kan lade sig gøre
På Innovation Forum den 9. april 2015 i Tivolis kongrescenter viste Arla, hvordan de er lykkedes med at etablere en KPI model i SAP BI, der netop imødekommer forretningens behov i relation til KPI rapportering:
- Kontinuerlig og relevant beslutningsinformation (Høj agilitet i forvaltningen af KPI’er)
- Globalt gyldige og relevante KPI’er (Governancemodel ejet af f.eks. BI Competence Center, BICC)
- Stor fleksibilitet og med meget korte svartider
- Styr på datasikkerheden og stabilitet
Forretningen i Arla har formentligt pakket deres banner med ’Vi finder os ikke længere i det!’ helt væk.
Kontakt os allerede i dag, hvis du også vil gøre det samme eller ønsker inspiration